Velkommen til                     

Aftenskolen Magnum Opus                           

                                       

 

 

 

 

Træning for hjertepatienter

Ved fysioterapeut Marianne Vejrup Madsen

 

 

Træning for hjertepatienter:
Hjerteholdet henvender sig til dig, der har været eller er hjertesyg. Du kan eksempelvis have været igennem en bypass-operation, fået lavet en ballonudvidelse, fået en ny hjerteklap eller er i medicinsk hjertebehandling.

 

Hvad kan man forvente:
Du vil få pulsen op, få sved på panden, få forbedret din kondition og styrket dine muskler gennem varieret træning, hvor der bl.a. vil blive brugt kondicykel og diverse andre træningsredskaber. Der lægges desuden vægt på at have det rart sammen og at kunne grine lidt under træningstimen.

 

Hvorfor hjertetræning:
Aflejringer i blodårerne er den hyppigste årsag til, at man bliver hjertesyg. Dette kan være livsstilsbetinget eller skyldes arvelige forhold. Hjertets og kredsløbets tilstand kan påvirkes positivt i form af bl.a. træning og sund kost. Det er derfor vigtigt, at træning bliver en integreret del af ens hverdag, så man optimerer forholdene ved hjertet og i kredsløbet samt forhindrer hjerteproblemer senere i livet.

 

Deltagerne siger om Hjertetræning, bl.a.:

'Jeg kan kun sige, at det har været en stor og god oplevelse, at deltage i Mariannes undervisning. Stemningen er altid positiv - "vi har det godt med hinanden" - lærer og deltagere og deltagerne imellem. Det er ikke blot fysisk, man får meget ud af hjertegymnastikken, men også socialt. Således føler jeg mig altid glad og opmuntret, når jeg har været til hjertegymnastik. Marianne formår, at tage sig af den enkelte deltager - hun kender ens svagheder og styrker og lægger undervisningen til rette, så alle får noget ud af at deltage. Hendes opmuntring, ros og vejledning får den enkelte til at kaste sig ud i øvelserne "med krum hals".' - Dorthe

 

'Meget tilfreds med undervisningen på hjerteholdet. God underviser, man føler at hun er faglig dygtig.' - Kristian

 

'Jeg er meget tilfreds med undervisningen og også med underviseren. Det betyder meget for mig, at jeg kan træne i hold... Marianne er rigtig god til at motivere. Hun kender os fra den 1. træning og kender vores svagheder og styrker. Jeg glæder mig til at fortsætte på hjertehold efter sommeren.' - Marianne

HVOR OG HVORNÅR FOREGÅR SÆSONEN?

Lektionerne foregår på Fredericia Sygehus, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia - Gymnastiksalen.

 

Onsdag:

Hold 50   kl. 16.15 til 17.15

               15 gange (d. 15. februar - 30. maj)

Pris kr.   625,00

 

Tilmeld dig Træning for hjertepatienter her.

 

 

Der er omklædningsrum og mulighed for at tage bad efter træningen.

 


For nærmere information kontakt:

 

Marianne Vejrup Madsen   
Tlf.: 28 90 16 98
(efter kl. 15.30)


Copyright © 2009, Aftenskolen Magnum Opus - Johs. Jensens Allé 8, 7000 Fredericia - Tlf.: 51 90 00 03 / 51 90 30 03 kontakt@magnumopus.dk