Ved Zumbainstruktør og idrætslærer Sussie Nielsen

Zumba Gold:
Zumba Gold er for +50 begyndere. Dette hold er for de aktive ældre, begyndere, nybagte mødre (eller fædre) og dem, som synes en almindelig Zumba time går for stærkt. Dansene er simplificeret og mange af trinene danses i halv takt. Musikken tager udgangspunkt i sange lavet specielt til en Zumba lektion og er først og fremmest latin-amerikansk musik og dansetrin, men instruktøren bruger som regel også nutidig popmusik samt gamle kendte og dansevenlige klassikere.
Zumba danses uden partner og træningen består af opvarmning, bevægelser til at øge af pulsen, mindre danseserier og afslutningsvis udstrækning af krop og muskler.
Ordet Gold kommer fra en amerikansk serie fra 90’erne som hed 'The Golden Girls' - en serie om en lille flok charmerende og meget kække ældre damer som huserede i Florida.
Sagt om Zumba Gold:
'Herlig undervisning med en inspirerende instruktør.' - Sussie
'Jeg har været meget glad for Zumba Gold, meget inspirende og sjovt, og en rigtig god instruktør, som har formået at få os "ældre piger" til at svinge hofterne. Jeg vil allerede nu gerne tilmelde mig holdet efter jul, og håber meget at det bliver oprettet.' - Lisbeth
Hvad er Zumba:
Zumba er det nye bevægelses- og danseprogram med fed musik og energi. Zumba indeholder rytmer fra salsa, cumbia, samba, merengue og endnu flere stilarter.
Zumba er sjovt... Det er den type træning, du har lyst til at lave hver dag og føle dig godt tilpas med. Det er effektivt og fyldt med energi og høj konditions træning. Det er som en aerobic workout, som vi alle ved virker. Det er bare mere sjovt og vil få dig til at fastholde din træning og motivation.
Kom og mærk danseglæden brede sig i din krop!
HVOR OG HVORNÅR FOREGÅR SÆSONEN:
Zumba Gold foregår følgende steder:
I.P. Schmidts Gård, Vendersgade 4, 7000 Fredericia - Gymnastiksalen, 1. sal.
Mandag:
Hold 34 kl. 9.15 til 10.00
26 gange (3. september - 29. april)
Pris kr. 800,00
Tilmeld dig Zumba Gold her.
