Iyengar Yoga - Efterfødsel mor/barn

Ved Iyengar yoga lærer og børneYoga lærer Lotte Dohn Rix

Lektionerne foregår i Den lille sal (1. sal) i Fredericia Sundhedshus, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia.

Afslappende og energiskabende yoga, tilrettelagt for nybagte mødre og deres babyer. Yoga kan være med til at hjælpe dig til at få en god kontakt med dig selv, din krop og din baby, efter rejsen gennem graviditet og fødsel. Med særligt fokus på bækkenbunds- og mavemuskler. Vi arbejder hele kroppen igennem, herunder bækkenbund, ryg, mave, balder, lår, skuldre og nakke. Nogle gange hygger vi også med babyerne gennem babymassage og bevægelseslege.

Som forældre vil vi vores børn det bedste, men mange forældre er i tvivl om, hvad de skal prioritere og lægge vægt på i starten af forældreskabet. Hvad er vigtigt for, at mit barn udvikler et sundt selvværd? Hvordan giver jeg mit lille barn nærvær og kontakt i hverdagen? Hvor meget kontakt har mit lille barn brug for? De første leveår skabes nogle dybe mønstre, som dit barn tager med sig resten af livet. Det kaldes tilknytning og tilknytningsmønstre. Det mest optimale er at give dit barn det, som hjerneforskere og udviklingspsykologer kalder en tryg tilknytning. Man kan sammenligne et nyfødt barns hjerne med blød modellervoks. De aftryk, der bliver sat i den tidlige barndom er dybe og tydelige, og jo ældre dit barn bliver, jo mere hård bliver modellervoksen, og aftrykkene vil kun sætte sig i overfladen. De dybe aftryk vil danne den base, som dit barn kan bygge sin personlighed på. Og de vil være med til at bestemme, om dit barn udvikler et sundt selvværd eller et mindreværd i sin oplevelse af sig selv.

Der er plads til både sovende og vågne babyer, ligesom der også er plads til dig, uanset om det er en god eller dårlig dag. 

Det er individuelt hvornår kroppen er klar til at genoptage træning efter en fødsel, men ca. fra 6-8 uger afhængigt af type fødsel og medicinsk vejledning.

Vi har Iyenga Yoga - Efterfødsel:

  • Mandag kl. 14.15-15.45

Se mere om tid, sted og pris her.