Hjælpeinstruktører M/K søges til Svømmeklubben

begyndersvøm_solo_frise.png

Gør en forskel for andre og for din lokale svømmeklub, Magnum Opus. Du får både netværk, oplevelser og unikke kompetencer til gengæld. 

Har du lyst til at arbejde med børn og lyst til at lære dem at svømme, så er jobbet som hjælpeinstruktør måske noget for dig?

For at blive ansat som hjælpeinstruktør skal du være fyldt 14 år.

En vigtig egenskab vi forventer af dig er, at du har en passion for at give vores medlemmer en masse gode oplevelser og kompetencer i vand.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har gået til svømning i en forening og kan svømme 1 - 4 forskellige stilarter
  • Er tryg ved at dykke under vand uden svømmebriller og er tryg ved at svømme over dybt vand
  • Har erfaringer med at passe og omgås børn
  • Er udadvendt og interesseret i andre mennesker
  • Kan tage ansvar på egen hånd og har mod på at lære nye ting

I svømmeklubben Magnum Opus er alle hjælpeinstruktører uddannet eksternt / internt, og flere er tidligere konkurrencesvømmere.

Vi kan tilbyde dig:

Arbejde i et godt, dynamisk og inspirerende team af dygtige instruktører og hjælpere. Vi tilbyder god løn, oplæring og et godt arbejdsmiljø. Du vil få mange gode kollegaer, som altid er klar til at give dig en hjælpende hånd.  

Har dette din interesse, kan du ringe eller skrive til:

 

Svømmeklubben Magnum Opus

Att: Daglig leder Jette Rosenfeldt
Telefon 51 90 30 03 
E-mail: kontakt@magnumopus.dk

https://www.magnumopus.dk/svoemmeklubben

 

 Amo _logo _(mindre _format)

dof