• Kursus
  • Holdnr
  • Startdato
  • Underviser
  • Sted

Kursus

Holdnr

Startdato

Underviser

Sted

Hot Yin Yoga: Champagnebobler i benene og svedperler på panden

90 minutters træning i 37 graders varme kan lyde uoverskueligt.

Men Hot Yin Yoga er noget særligt. Det er som en slags indre sauna-terapi kombineret med yogaens bedste elementer – uden at det bliver for varmt eller overvældende.

Den blide infrarøde varme gjorde i hvert fald noget ved både min krop og mit hoved. Den kravlede ind og løsrev stivhed, som ellers bare plejer at være der. Men det var ikke varmen alene – det var også de langsomme, dybe stræk. Og roen.

Øvelserne sendte os ud i alle afkroge af vores led, og varmen arbejdede for os, så yogaens positioner fik blodet til at bruse. Det føltes som champagnebobler i kroppen.

Og så var der sveden. Den form for sved, hvor man bare ved, at kroppen renser ud og giver slip.

Instruktør Karin guidede os med varme, nænsomhed og stor faglighed gennem aftenen. Hun havde blik for hver enkelt af os og skabte tryghed og plads til at mærke efter i stedet for at presse.
Hun mindede os kærligt om at huske vandflasken og ikke mindst smilet – for det virker faktisk også.

Jeg gik derfra med følelsen af, at min krop havde fået en kærlig genstart, og jeg kan varmt anbefale holdet til dig, der har brug for at løsne op, finde ro og styrke indefra.

- Maria, September 2025