Bag med bælgfrugter

Foto af underviser Cecilie + mad

 

Prisen er inklusiv alle råvarer + opskrifter fra kurset. (15 min. pause i løbet af kurset)

Kunne du tænke dig at lære at bage brød og lave kager samt søde sager med naturlige og næringsrige råvarer? Og har du lyst til at udforske, hvordan bælgfrugter kan få en helt ny plads i det søde og salte køkken?

Så tag med på dette inspirerende bagekursus, hvor  vi sætter fokus på bagning særligt med bælgfrugter, dadler, fuldkorn og andre gode råvarer.

Bælgfrugter er måske ikke det første, du tænker på, når du hører ordet bagning - men de kan tilføre både fugt, fylde, protein, fibre og næring til bagværket og samtidig være med til at give spændende teksturer og smagsoplevelser.

På kurset får du inspiration til, hvordan du kan:

  • Bage lækre og mættende brød med bælgfrugter. Eksperimentere med nødder, kerner og fuldkorn.
  • Lave søde sager og snacks, der både smager godt og mætter.
  • Bruge bønner og linser i kager og andre former for bagværk.


Vi slutter kurset med at smage på det vi har lavet og dele ideer og inspirere hinanden til hvordan vi kan få mere næring og variation ind i vores bagning.                                              Alle kan være med, så snup et forklæde og lad dig inspirere til spændende madlavning med et lavere klimaaftryk.     


Kurset er støttet af Grøn Hverdag via Novo Nordisk Fonden
                                                                                                                                   


Undervisningssted

Fjordbakkeskolen Skærbæk
Skolevej 1
7000 Fredericia
Hjemkundskab Skærbæk

Praktisk information

Hold nr:
271-159
Første møde:
28.02.27 kl. 09:30
Mødegange:
1
Lektioner:
6

Pris

Almen
DKK 574,00
  • Søndag 28.02.27 kl. 09:30 - 14:30

    Sted: Fjordbakkeskolen Skærbæk
    Skolevej 1

    Lokale: Hjemkundskab Skærbæk

Kvinde Anonymt Profilbillede

Cecilie Noach

Aut. Klinisk diætist & cand.scient.san
Cecilie er uddannet klinisk diætist fra VIA University College i Aarhus og har desuden en sundhedsfaglig kandidatgrad (cand.scient.san.) fra Aarhus Universitet. Som underviser brænder hun for at formidle, at bælgfrugter og grøntsager er alt andet end kedelige. Ved at kombinere sin uddannelsesmæssige baggrund med en stor passion for kreativitet i køkkenet sætter hun fokus på velsmag, fylde og velvære gennem sund kost - uden at det skal føles som en restriktiv kur. Cecilie har flere års erfaring som underviser på madkurser for både børn og voksne, og hendes kurser tager altid udgangspunkt i de officielle kostråd.