Bælgfrugter for begyndere

Skåle med bælgfrugter på bord

 

Prisen er inklusiv alle råvarer + opskrifter fra kurset. (15 min. pause i løbet af kurset)

Kunne du tænke dig at begynde at bruge linser, bønner og andre velsmagende bælgfrugter i din madlavning? Men ved du ikke, hvor du skal starte, og hvordan du skal bruge dem?

Så tag med på kursus, hvor du kan lære at lave nemme og lækre retter med bælgfrugter. Sammen vil vi udforske, hvordan bælgfrugter kan bruges i alt fra hovedretter, mellemmåltider, tilbehør og snacks - ja selv bagværk!
Der er mange fordele ved at spise bælgfrugter. Det er blandt andet også derfor, at bælgfrugter er blevet en del af de officielle kostråd. De er både:

Billige

Klimavenlige

Mættende

Spækket med protein og andre vigtige næringsstoffer.

I Danmark har vi ikke tradition for at bruge bælgfrugter i vores mad, men i løbet af de seneste år har mange opdaget bælgfrugtens mange egenskaber. De kan dog være ret kedelige og smagsneutrale i sig selv, og derfor kræver det også en viden om, hvordan de kan gøres smagfulde og spændende at bruge i køkkenet.

Alle kan være med, så snup et forklæde og lad dig inspirere til spændende madlavning med et lavere klimaaftryk.

Undervisningssted

Fjordbakkeskolen Skærbæk
Skolevej 1
7000 Fredericia
Hjemkundskab Skærbæk

Praktisk information

Hold nr:
262-157
Første møde:
19.09.26 kl. 09:30
Mødegange:
1
Lektioner:
6

Pris

Almen
DKK 568,00
  • Lørdag 19.09.26 kl. 09:30 - 14:30

    Sted: Fjordbakkeskolen Skærbæk
    Skolevej 1

    Lokale: Hjemkundskab Skærbæk

Kvinde Anonymt Profilbillede

Cecilie Noach

Aut. Klinisk diætist & cand.scient.san
Cecilie er uddannet klinisk diætist fra VIA University College i Aarhus og har desuden en sundhedsfaglig kandidatgrad (cand.scient.san.) fra Aarhus Universitet. Som underviser brænder hun for at formidle, at bælgfrugter og grøntsager er alt andet end kedelige. Ved at kombinere sin uddannelsesmæssige baggrund med en stor passion for kreativitet i køkkenet sætter hun fokus på velsmag, fylde og velvære gennem sund kost - uden at det skal føles som en restriktiv kur. Cecilie har flere års erfaring som underviser på madkurser for både børn og voksne, og hendes kurser tager altid udgangspunkt i de officielle kostråd.